Novellerne i Alphonse Daudets "Breve fra min mølle" er skrevet, efter forfatteren flyttede fra Paris og langt ud på landet, hvor han købte en gammel, nedslidt mølle, der ikke havde kunnet male mel i årevis. Vingerne var groet til af mos og ukrudt, bygningen var i forfald, men det passede fint til den nye ejers formål med købet: at skrive.
"Breve fra min mølle" blev Alphonse Daudets litterære gennembrud og bugner af stemningsmættede historier fra 1800-tallets Frankrig.
Den franske forfatter Alphonse Daudet (1840-1897) skrev en lang række romaner og noveller i løbet af sin karriere. Han slog igennem i 1859 med novellesamlingen "Breve fra min mølle".
Breve fra min mølle er en af fransk litteraturs perler. Den kommer her i ny oversættelse efter at have været savnet på markedet i mange år. Det er en samling charmerende noveller fra 1800-tallets Provence, skrevet med fantasi og indlevelse, humor og stor fortælleglæde. De skildrer egnens natur og folkeliv og er præget af at være skrevet i en brydningstid. Den verden, der er ved at forsvinde, bliver betragtet med et vist vemod som gode gamle dage, men samtidig fortælles der om tidens barske levevilkår. Dermed giver novellerne et billede af konflikten mellem land og by, mellem det gamle, traditionelle samfund og en ny tids hurtige produktionsformer, som efterhånden ændrede egnen totalt, både økonomisk og kulturelt. Alphonse Daudet (1840-1897) voksede op i små kår i Provence, drog som ung til Paris for at skabe sig et levebrød som skribent og bosatte sig siden i en forladt, forfalden mølle på hjemegnen for at få inspiration til at digte. Breve fra min mølle udkom i 1869 og blev hans egentlige litterære gennembrud. Den er kommet på dansk i adskillige udgaver, senest i 1972