Med bogen "Hva‘ så?" sætter sanger og musiker Lotte Rømer fokus på mere åbenhed og viden om nedsat hørelse, der er et større problem i Danmark, end de fleste går og tror. Lotte Rømer bruger selv høreapparat på grund af et arveligt og tiltagende høretab og har holdt en række populære foredrag om lyd, hørelse og høreproblemer.
Lotte Rømer (f. 1950) er en dansk sanger, musiker og foredragsholder. Hun har spillet sammen med blandt andre C.V. Jørgensen og haft stor succes med sit eget band, Lotte Rømer Band.
Om de psykologiske aspekter af et høretab og bud på en moderne effektiv høretaktik
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bog om høreproblemer til inspiration, debat og hjælp for folk med høreproblemer, dvs. høretab, tinnitus og dårlig hørelse. Ifølge bogen findes der 6-800.000 med høreproblemer, hvoraf 300.000 er høreapparatbrugere og 60 % er under 65 år. Knap halvdelen af bogen er helliget høretaktik, dvs. dette at lære at begå sig som dårligt hørende, "færdselsregler" for omgivelser, hvad man snakker med andre om og hvordan. En gennemgående pointe er at vedkende sig "problemet". Derudover er der tre hovedtemaer: overordnede betragtninger om myter, forestillinger og psykologi, høreapparattræning og til slut en personlig beretning. Gennemgående er bogen holdt i en personlig jeg- og vi-stil med mange overvejelser og en humoristisk diskuterende måde. Men også Davidsen-Nielsens overvejelser fra Den nødvendige smerte er brugt. Forfatteren er en kendt kunster og foredragsholder. Hun har tidligere skrevet Hva?, 1999