Erasmus af Rotterdam var den store stjerne i reformationstidens Europa. Hans utrættelige forsvar for humanisme og lærdom prægede politik, pædagogik og kunst, og han forstod som ingen anden at udnytte mulighederne i den gutenbergske medierevolution – i sin levetid stod han alene bag en femtedel af alle udgivelser. Når han rejste rundt til kontinentets storbyer, samledes tidens kunstnere og forfattere omkring ham: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Martin Luther, som han endte i en rasende fejde med.
Men Erasmus var også en enspænder, der trivedes bedst alene i sit bibliotek. Han forsagede enhver politisk bevægelse og foretrak eftertænksomhed frem for splid. Men i takt med, at flyvebladenes overskrifter begyndte at råbe højere og højere og religionsstridighederne tog til, blev hans pacifistiske, internationale idealer kontroversielle og skabte ham mange fjender.
