Jonas har det hele, og han er mere end tilfreds med sin tilværelse. Han er lykkeligt gift, far til to små børn og har gang i en succesfuld karriere som forfatter – og så har et fantastisk venskab med filminstruktøren Tor. De har kendt hinanden siden barndommen og de er begge succesfulde på hver deres felt. Men en dag sker der noget, som kommer til at vende op og ned på tilværelsen for Tor ...
Niels J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Niels J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.
Den dag den tjekkede digter Jonas Bruun skal indvælges i Det Danske Akademi starter han i psykoterapi på sin angstneuroseramte vens vegne, men det bliver hurtigt en særdeles personlig sag
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Hvordan undgår man som menneske, digter og medieperson at blive en figur i sin egen eller andres fiktion? Svaret er at det gør man heller ikke. Hovedpersonen her, Jonas Bruun, bor i København, og han er en succesrig digter, redaktør og familiefar. På dagen for sin optagelse i Det Danske Akademi påtager han sig at starte en psykoterapi for sin ven, filminstruktøren Tor. Tor har klaustrofobi, og symptomerne er angst, svimmelhed og kvalme, og dem overtager Jonas også. Trængt fra alle sider af facaderne der med vold og magt skal holde bliver Jonas hurtigt afhængig af terapien, og han møder undervejs både Tor, sin kone Lola og sine forældre. Jonas starter dermed en rejse som handler om at holde op med at være turist og fiktion i sit eget liv. En god og tankevækkende roman hvor hovedtemaet er fiktion kontra autentisk menneskelighed i moderne storbyliv. Der er en frækhed i den måde hvorpå Jonas jongleres rundt mellem konkrete københavnske lokaliteter og sine egne sjælekvaler som kan minde om Dan Turell, men uden det rablende sprog og den ædende onde satire. Nils Schou har sin egen stil, og den er her nærmest vennesæl med glimt i øjet og en bred appel