Bogen er fiktion, skønt den er baseret på virkelige hændelser. Den har et barn som fortæller, men henvender sig til den voksne læser.
Bogen viser dels et tidsbillede, og dels hvordan barnesynet kunne være.
Handlingen udspiller sig fra 1948-1952 og beskriver en lille piges ophold på Refsnæs Kysthospital, hvor afdelingen bliver drevet med hård hånd af oversygeplejersken.
Her bliver pigen fastspændt til sengen, da hun har Calvé-Perthes og derfor skal ligge ned hele tiden.
Da denne sygdom hovedsagelig er en drengesygdom, er hun næsten udelukkende sammen med drenge og finder derfor ud af, at det vigtigste er at være stærk og modig.
På Kysthospitalet er der meget lidt undervisning og væsentligt flere bibeltimer, og da hun endelig bliver erklæret rask efter 4 år og kommer hjem, begynder hun i 5.klasse. Her har hun svært ved at klare sig, dels på grund af den manglende undervisning, og dels fordi det ikke er populært at være stærk og modig, når man er pige.
Uddrag af bogen
Nu kysser hun mig på kinden og siger: ”Lille Margit, jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg må hjem til de andre.”
Det er, ligesom om jeg fryser. Går hun allerede?
”Ja, men kommer du så igen i morgen?”
Mor sukker. ”Nu skal du høre godt efter, Margit. Jeg kommer den første søndag i måneden, det er så dyrt at tage med toget. Men til gengæld får du brev hver onsdag og pakke hver lørdag, lyder det ikke godt?”
Jeg prøver at sætte mig op, men kan jo ikke for selen. ”Ja, men før kom du da hver dag.”
”Det var jo noget andet, Margit. Jeg kunne jo gå over til Frederiksberg Hospital og var kun væk lidt over en time. Her til Kysthospitalet tager det jo næsten en hel dag.”
Jeg snøfter lidt. ”Hvor længe skal jeg så være her på det dumme kysthospital?”
”Det ved vi ikke endnu, men det vigtigste er jo, at du bliver rask og kan gå almindeligt igen, ikke?”
Jeg nikker, og så kysser mor mig igen og går – hun går!
