Benny Andersen er for langt de fleste indbegrebet af danskehd og dansk folkesjæl. Hans digte og viser har gang på gang portrætteret danskerne og udstillet dem på en kærlig-kritisk måde. Men hvad er det egentlig for en danskhed, Benny Andersen har stået for gennem årene, og hvordan forholder den sig til nutidens omfattende og følelsesladede debat om emnet?
I "Borger i smilets land" forsøger Henrik Marstal at zoome ind på den danskhed, der kan siges at gå hånd i hånd som en rød/hvid tråd gennem hele Benny Andersens produktion, men som samtidig er en mere nuanceret og problematisk størrelse end som så.
"Borger i smilets land" er en selvstændig fortsættelse af bestselleren "Benny Andersen – et liv ved klaveret".
Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.
Om den danskhed Benny Andersen (f. 1929) har stået for gennem årene, og hvordan den forholder sig til nutidens omfattende og følesladede debat om emnet
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Musikeren og foredragsholderen Henrik Marstal har tidligere været (med)forfatter til fem bøger. Senest kom Benny Andersen et liv ved klaveret (04/42). Denne nye titel er bl.a. blevet til på grundlag af de studier og de samtaler med bl.a. Benny Andersen, der gik forud for biografien. Derfor er der intet i den nuværende bog, der ikke er yderst veldokumenteret. Der er tale om ét langt og intenst studie i, hvorfor så mange anser B.A. for at være vores nationaldigter for tiden. Og især slås det fast, hvordan B.A.s danskhed adskiller sig fra den danskhed, som højrefløjen og især Dansk Folkeparti påberåber sig. I øvrigt er det fantastisk, hvordan den digter, der skrev Muddermålet som en bevidst forvanskning af Vort modersmål er dejligt, bare et par år efter kunne komme til at stå som nationalt symbol. Henrik Marstal dokumenterer gang på gang, at B.A. står for en åbnende og favnende danskhed, hvor indvandrerdebatten i stedet fremmer en udelukkende og afvisende holdning, der er i stærk modsætning til alt, hvad B.A. gennem årene har kæmpet for. Der er mere holdning end biografi i denne afhandling, men jeg tror Rosalinas forfatter bliver glad for den