"Mens han stod der og skreg i regnen, var han som født på ny. Ikke "på ny", som nogen påstod, fordi han som katten med de ni liv, havde reddet livet mindst lige så mange gange. Nu havde han kun én gang igen. Hvis der skete flere uheld, eller hvis hun beordrede det, ville han dø af det."
Med de ord indledes titeldigtet til digtsamlingen "Skrigende mand". En samling bestående af helt præcist 111 digte fra forfatter og digter Rolf Gjesteds pen.
Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.
Digte. En mand i en midtvejskrise prøver at få hold på sine følelser i kærlighed, parforhold, venskab og ensomhed
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
RG (f. 1947) har et omfattende skønlitterært forfatterskab bag sig, såvel prosa som lyrik flyder da også i en lind strøm fra hans pen, sidste år udkom således Digte 1999. Nærværende titel refererer ikke til et terapeutisk primalskrig, men mindre kan jo også gøre det. Her eksponeres det i en samling hvor en såvel bredt retorisk anlagt som panorerende forf. kredser om, diskuterer og ofte dissekerer digerjeg'ets midtvejskrise. Ikke med præg endsige tilløb overhovedet til sproglig stringens, klarhed eller fasthed, men heller ikke uden en undertone af desperation, mismod og noget der kunne tolkes som en form for en tøjlet fanden-i-voldskhed. Måske en slags "midtvejskrise-lyrik" der på forskellig vis tematiserer eller ekstemporerer over det svære eller rettere umulige parforhold med dets tihørende hudløshed og blottede nervebaner. Når hertil så føjes mere end blot et strejf af tristesse og melankoli som altings forgængelighed og livets ubønhørlige kurs tillige determinerer, sidder man efter endt læsning tilbage med en samling der mere er i mol end dur, men også med en fornemmelse af en tematisk noget uforløst og undervejs noget ujævn tekst. Bibliotekerne er i øvrigt bekendt med forfatterskabets anv.muligheder, hvor nye alen ikke synes at blive føjet til denne gang
