Grace var 17 år, da hun skød sin far. Ingen troede på hendes forklaring om, at hun i flere år var blevet misbrugt. Og at faderen forsøgte at voldtage hende dagen efter moderens begravelse.
I fængslet udsættes Grace for nye voldtægtsforsøg. Og senere, da hun prøveløslades, bliver hun ansat på et kontor, hvor hun også får problemer.
Omsider smiler lykkens gudinde til hende. Hun oplever ægte kærlighed og et harmonisk familieliv. Men kyniske fjender fra hendes fortid vender tilbage og vil have ram på hende …
Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.
Som 17-årig slår Grace sin far ihjel efter fire års seksuelt misbrug. Ingen tror hendes anklage, og mistro klæber til hende og truer med at ødelægge hendes mulighed for et normalt og lykkeligt familieliv
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det er roman nr. 37 fra Steel, og intet er forandret. Stilen er den gammelkendte med en heltinde, der møder livets gevordigheder med oprejst pande og følsomt sind, indtil hun møder og reddes af ham der lægen, advokaten eller finansmanden kørende i den nobeltgrå Mercedes med læderindtræk. Denne gang er heltinden Grace Adams og baggrunden en brutal undertrykt opvækst, hvor hendes far begår incest imod hende. Vendepunket er da hendes mor dør af kræft, og hun dagen efter som 17-årig skyder faderen, da han vil overfalde hende. Grace vil ikke røbe faderens overgreb, og hun bliver fængslet for drabet. Efter løsladelsen starter hun en modelkarriere, men fortiden vil ikke slippe hende, og selv da hun møder sin advokat spøger fortidens spøgelser stadig. Det er en kulørt trivi om et alvorligt aktuelt emne, og bog og emne vil uden tvivl tiltrække mange af de trofaste læsere af den populære forfatter. Kan bruges som hendes andre bøger