Glasdragen

Trisana løsnede båndet til en af sine mange fletninger og glattede hårlokken ud med fingrene. Gnister dukkede frem mellem de røde krøller og klæbede sig til hendes håndflader. Glaspusteren ignorerede hende. Glasdragen var sprunget op på den næste hylde, hvor der stod en krukke uden låg. Den rejste sig på bagbenene og kiggede nysgerrigt ned i krukken. ”Så er det nok,” sagde glaspusteren brysk. ”Det er ude med dig.” Han løftede stålpiben og sprang frem mod hylden. ”Jeg advarer dig,” sagde Trisana. ”Du får ikke lov til at dræbe den glasdrage ...”