“Det er netop gået op for mig, at jeg ikke længere kan tage og gøre det, jeg gjorde før. Jeg må forandre mig. Gå i retning af min drøm.” – Paulo Coelho
Paulo Coelhos univers er fyldt med selvstændige, foretagsomme hverdagshelte og -heltinder, der uagtet alverdens besværligheder klør på med krum hals og for det meste med succesfuld udgang. Coelho er optimist på menneskets vegne og tilskynder læseren at ”springe ud i” livet og vove et øje – han er sikker på, at det vil lykkes for os alle, og er da også selv et strålende eksempel på netop dén livsindstilling.