’Far, mor og donorbarn’ er bogen målrettet manden og kvinden, der sammen skaber familie ved hjælp af en sæddonor eller en ægdonor. Uanset om du allerede har skabt en donorfamilie - eller du er ved at gøre det - så er der ressourcer at hente i ’Far, mor og donorbarn.’
Bogen giver dig brugbare redskaber til at træffe de bedste valg for både dig, din kæreste og - ikke mindst - dit barn.
Med den nye reviderede udgave af ’Far, mor og donorbarn’ får du:
- Fakta om æg- og sæddonation.
- Strategier til at skabe fundamentet for et endnu bedre liv som donorfamilie.
- Indblik i den seneste forskning på området.
- En overflod af refleksionsspørgsmål, der gør dig i stand til at finde dit ståsted og handle i overensstemmelse med det.
- Interview med mange andre, der har gået vejen.
- Inspiration til respektfulde samtaler med din kæreste om jeres tvivl og dilemmaer. Samtaler, der gør jer mere beslutningsdygtige og handlekraftige.
- Konkrete ideer til nænsom dialog med dit barn om, hvordan det blev til.