Halidon vågnede med et spjæt og satte sig op i hængekøjen.
En bleg strimmel måneskin lyste ind ad vinduet, og et sted langt borte kunne man høre en klokke slå: dang-dang-dang ...
Halidon så sig omkring i mørket, lyttede og snusede. Der lød en dæmpet knasen fra radioen, og der lugtede af slukkede gløder i kaminen. Med ét vidste Halidon, at noget ikke var som det burde ...
En lang, besynderlig og kold nat, leder gøgleren Halidon efter Kaptajnen, der er hans eneste ven og faste holdepunkt i tilværelsen. Alt imens frygten for at blive ladt alene tilbage vokser for hvert skridt
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En tidløs fortælling om et umage venskab og kunsten at stå på egne ben. Historien er fortalt i et roligt og stemningsskabende tempo, der samtidig er spændende. Den er illustreret med Wegelius' egne detaljerede tegninger. Læseren kommer ind under huden på Halidon og den lille herreløse hund, og man forstår deres behov for tryghed og det at have en ven at stole på. En bog, der gør indtryk