Kvinderne i Se en sidste gang på alt smukt står alle over for noget ukendt, en side af tilværelsen, som de ikke har erfaring med. De ni noveller handler om begær og ensomhed, om tab og tilgivelse. Men også om det skønne, der viser sig i glimt. Det hellige og almindelige, der åbenbarer sig i livets tilfældigheder.
Ni noveller om unge kvinder, der kommer ud for afgørende livsbegivenheder på rejser i Europa. For læsere af ny nordisk skønlitteratur og særligt noveller
Kristin Vego skriver indsigtsfuldt om at være et ungt, søgende menneske i et flot og enkelt sprog i en meget stilsikker novellesamling med elegante passager og rørende scener. Forfatteren sætter ord på temaer som kærlighed og tab og om det at finde sit eget ståsted i verden, som vil interessere mange også yngre læsere. Bogen er ikke vanskelig at læse