Forlagets beskrivelse af: Samme dag næste år af David Nicholls

"Samme dag næste år er skrevet af den britiske forfatter David Nicolls. Romanen forventes filmatiseret med Lone Scherfig som instruktør. Lydbogen handler om Emma og Dexter, hvis liv vi følger én dag om året, fra de vågner op sammen efter deres dimissionsfest. “Jeg kan godt forestille mig dig som fyrreårig,” sagde hun lidt ondskabsfuldt. “Faktisk kan jeg se det for mig lige nu” Han smilede uden at åbne øjnene. “Fortæl mig om det.” De bliver ikke kærester, men der udvikler sig et dybt venskab mellem dem på trods af deres forskelle. Foran dem ligger hele deres voksne liv fyldt med uanede muligheder – hvilken vej vil de hver især vælge? Og hvor vil de befinde sig året efter? Og året efter igen? Gennem tyve år følger vi Emma og Dexters liv, og som årene går, forekommer muligheden for et romantisk forhold mere og mere usandsynlig - for er deres venskab ikke for dyrebart at sætte på spil? Samme dag næste år er en varm og sjov fortælling om at blive voksen og at finde sin vej i livet og en original og charmerende kærlighedshistorie. En smuk og medrivende bog om venskab og kærlighed, om at blive voksen og miste sine idealer og drømme og om at finde sig selv og sin vej i livet "