Forlagets beskrivelse af: Slægten på Jamaica af Michelle Paver

Omgivet af tæt urskov på Jamaica ligger Eden – et forfaldent, men forunderligt smukt palæ, som engang har været hovedsæde på en travl sukkerrørsplantage. Stedet har været forladt i årtier, men over det hviler stadig en gådefuld og intens stemning af magi, drømme og galskab... Langt derfra – i 1880’ernes Skotland – bliver der sat en brat stopper for 10-årige Madeleines barndom, da hun med ét slag bliver forældreløs. Overladt til en tante og med ansvar for sin lillesøster vokser hun op i et barsk London, vel vidende at der hviler en skam over hendes familie. En skam, som har været årsag til, at hendes forældre har måttet flygte fra slægten på Jamaica. Da Madeleine bliver voksen, får hun en uventet mulighed for at rejse tilbage til den plantage på Jamaica, hvor hun blev undfanget. Her danner lokalbefolkningens magi et ildevarslende bagtæppe for en slægt, der er præget af fortidens hemmeligheder. Madeleine må gøre op med ondskaben og hadet – og søge efter kærligheden.