Forlagets beskrivelse af: Tronranersken af José Frèches

Rygterne om De Himmelske Tvillinger er nået vidt omkring. Pilgrimme i tusindvis valfarter til Luoyang, og pigen med abeansigtet og hendes tvillingebror tilbedes som levende guder. Det forstår kejserinde Wu snart at vende til egen fordel. Hun tager børnene til sig og opfostrer dem med en sjælden kærlighed og hengivenhed. Langs Silkevejen leder den unge munk Fem Forbud efter sin elskede Umara. Hun holdes indespærret af overhovedet for den kinesiske buddhisme, fordi hun nægter at røbe, hvor de uvurderlige relikvier Buddhas øjne befinder sig. Men også den smukke Jademåne er forsvundet, og de to unge mænd, Fem Forbud og Spirende lys, beslutter at søge hjælp hos kejserinde Wu. Fra paladset i Kina trækker kejserinde Wu i trådene, for først når de alle er samlet ved det kinesiske hof, kan hun fuldbyrde sine planer og bemægtige sig den kejsertrone, hun i så mange år har efterstræbt. Tredje og sidste bind i Silkekejserinden, en fængende og farverig historisk romantrilogi om kejserinde Wu, en af Tang-dynastiets mest magtfulde skikkelser, og om Silkevejen, den enestående handelsrute, der i det 7. århundrede blev skueplads for Østens møde med Vesten.