Forlagets beskrivelse af: Stålets mænd af Jørgen Burchardt

Stålvalseværket blev landets redning. Det sørgede for stål under 2. Verdenskrig og senere stål til skibsværfterne og dermed dansk søfarts stærke stilling. Dette er historien om, hvorledes et teknisk avanceret stålværk blev bygget på i bogstaveligste forstand bar mark - eller i hvert fald opfyldt hav. Mere end 270 illustrationer viser den hastige tekniske udvikling. Den historiske tekst er krydret med erindringer fra de stålets mænd, som byggede værket op.