Det var med De fortabte spillemænd, at Heinesen for alvor brød igennem, og romanen regnes fortsat for et af hans hovedværker. Det musiske er gennemgående i handlingen, såvel som i det poetiske sprog og i kompositionen i fire satser som en klassisk symfoni. Den er skrevet med en overdådig humor, hvor de bohemeagtige spillemænds livsførelse modstilles det mere materielle og snæversynede borgerlige liv.