"HVIS DI BOEDE HER VAR DI HJEMME NU. Sådan står der på et skilt i Hyrdindeparken. Til venstre for prøvelejligheden, der er så flittigt besøgt. Sally har skrevet det med sin 8. klasses arm. Rundt om i bebyggelsen ses hendes cyklamenfarvede kragetæer."
Sally på 14 bor i forstadsslummen Hyrdindeparken, hvor hun maler graffiti, drømmer om fyre og en bedre fremtid. Hun hænger ud med indvandrere og øldrikkende fodboldfans og imens lægger hun store planer.
"Sallys bizniz" er bogen bag en af 1980‘ernes store ungdomsfilm med samme titel.
Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.
Den spray-malende Sally, 14 år og ekspert i tuskhandel, har heftige drømme om fyre og fremtid blandt grønjakker, indvandrere og bajerdrikkende roligans i forstadsbetonslummen, kaldet Hyrdindeparken
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bogen udkom 1. gang i 1989 og blev filmatiseret kort efter. Sallys bizniz er stadig læseværdig og helt sin egen, men årene er ikke gået sporløst hen over den. Som mange vil huske drejer historien sig om den entreprenante 14-årige Sally og hendes absurde verden i betonslummen syd for København, kendetegnet af selvmordere, grønjakker og fremmede. Forf. har en god historie, og hun kan fortælle om omsorgssvigt, arbejdsløse, vold, etc. etc. uden at forfalde til føleri eller klam socialrealisme. Tværtimod er det historien om en overlever, stort set fortalt i Sallys eget sprog, råt og ligefremt og med en underliggende barsk humor - men ikke så frækt eller provokerende i dag, som det måske har virket i 1989. At især de voksne i Sallys øjne er hjernedøde med hver én egenskab i grotesk forstørrelse - det er klart nok. Men også bogens bærende temaer er ret unuanceret behandlet, og det får 1989 til at virke som meget længe siden; ikke mindst omkring indvandrernes rolle i samfundet og i den almindelige bevidsthed er der sket noget siden dengang. Alment, og fint beskrevet, er derimod venskabet mellem racisten Sally og fejlfarven, den tyrkiske pige Zuhal - som trods alle forskelle kan genkende hinandens drømme og handlekraft. Girlpower anno 1989
