Den jødiske excentriker og velhaver Meyer er kommet i problemer, fordi han mangler penge. Men der er måske håb forude, for en dag modtager han et brev om en ukendt arv fra en mystisk slægtning. Omgivet af sine tossede hushjælpere begiver Meyer sig ud på en hæsblæsende jagt efter arven, og den fører ham blandt andet til den hollandske by Delft. Men hvad er det for en arv fra fortiden, han jagter, og hvilke hemmeligheder gemmer den på? Har H.C. Andersen virkelig betroet en af Meyers forfædre hemmeligheden om, hvad "krydserne" i eventyrforfatterens dagbog betyder? Kendte de til en ikke udgivet strygekvartet af Carl Nielsen? Har komponisten Franz Liszt stået i forhold til Meyers mormor?
Spørgsmålene er mange, og svarene er overraskende.
Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.
Kriminalroman. Meyer mangler pludselig penge, men kommer på sporet af en skjult familie-skat i Holland. Kim med det farverige ordvalg og Mimi kommer som hjælpere, og skattejagten bliver bestemt ikke kedelig...
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Tredje bind i serien om den excentriske jøde Meyer og hele den tossede menage han omgiver sig med, fra skipper Laust, kokkepigen Gudrun, Møgsprederen, Lille Larsen til alle de andre og ikkemindst den uvorne Kim. Meyer er kommet i økonomisk uføre, men et uventet brev fra Holland giver fornyet håb. En af hans forfædre har under Anden Verdenskrig gemt store værdier og i et brev givetkryptiske anvisninger på, hvordan skatten kan findes. Meyer og Kim og Kims veninde Mimi drager til Delft, hvor en hektisk jagt går i gang, med indblanding fra forskellige skumle personer, men altender i fryd og gammen, efter utallige forviklinger, hjemme på herregården i Vissens. En ægte gavtyveroman, hvor handlingen går over stok og sten, hvor alle personer fremstår som rene karikaturer ial deres overdrevenhed, og hvor sort er sort og hvidt er hvidt, og alt såre underholdende. I forhold til de to første Meyer-romaner har Frohn Nielsen denne gang et bedre plot at arbejde med, og iskildringen af Delft etgodt bagtæppe for de grinagtige og uhyrlige begivenheder. Skæg og ballade, med et forsorent blink i øjet, i den bedste burleske tradition