Annie John er et lykkeligt, ubekymret barn på Antigua i Caribien. Som tiårig er hendes yndlingsbeskæftigelse at sidde og se på, mens hendes mor finder minderne frem fra den gamle kuffert som rummer hele hendes tilværelse. Men Annie er ikke ti år gammel for evigt.
Om en piges opvækst i et varmt og harmonisk miljø på Antigua, en af De Vestindiske Øer, frem til det pinefulde tidspunkt, da hun må løsrive sig fra moderen og barndommen
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forf. f. 1951 i Vestindien, nu bosat i New York. Jeg-fortælleren Annie har en lykkelig barndom, symbiotisk forbundet med sin mor. At være omsluttet af hendes kærlighed er en tilstand afuforanderlig lyksalighed. Faderen, betydeligt ældre end moderen, er kærligt skildret, men har en mindre rolle. Annie kommer i skole, klarer sig smukt i kraft af sin hurtige intelligens, fårbryster, får menstruation, får veninder - også nogle moderen ikke accepterer. Hendes selvstændighedsudbrud straffes med kulde og afvisning, og Annie gennemlever til bristepunktet en fortabelses- ogudstødelsesfase, der gør hende alvorligt syg. Da hun bliver rask, er barndommen uigenkaldelig forbi, og moderbindingen løsnet så meget, at hun som 16-årig rejser alene til England. - Jeg anerselvbiografiske træk i denne fascinerende skildring af et mor/datter forhold, hvor det tilsyneladende lykkes den meget unge datter i en blanding af styrke og flugt at gøre sig fri. Jeg læste ikkeromanen specielt som en ungdomsbog,men tænkte dog på Lotte Inuk: Mona Måneskinsdatter. Indvævet i hovedtemaet indgår nutidslivet på den lille vestindiske ø Antigua, overvældende domineret afnaturindtryk. Mange kvinder vil som jeg glædes over denne fine roman. Oversættelsen særdeles god. Af forf. er til svensk oversat At the Bottom of the River fra 1984
