Det er en læseoplevelse af Tolkiens Ringenes herre først i 70'erne og en fascination af hele forfatterskabet lige siden, der har fået Levinsen til at udsende et dansk værk om Tolkien. Levinsen gennemgår kort Tolkiens biografi, og han placerer små og store værker i forhold til hinanden - men med Hobbitten, Ringenes herre og Silmarillion som det centrale, sidstnævnte som det enorme (men jo uafsluttede og måske netop uafsluttelige) mytologiske fundament for de to førstnævnte. Levinsen gør rede for det mytologiskes betydning i Tolkiens univers, men det er forfatteren, kunstneren Tolkien, Levinsen vil præsentere som sit væsentligste projekt. Det er altså Tolkiens sprog, hans forfattertekniske drive, hans narratologiske mesterskab, Levinsen analyserer. Her er en lang ræsonnerende genfortælling af Ringenes herre med kronologien markeret som noter i marginen det overbevisende argument for, at når Tolkien læses af stadig nye generationer, og når hans læsere læser værkerne igen og igen, skyldes det en dybt professionel, uhyre bevidst forfatters kunstneriske skaben. Med denne pointe og bogen som helhed placerer Levinsen sig centralt i den på dansk foreliggende Tolkien-litteratur
