Julia Win er netop blevet færdig med sin juridiske embedseksamen, da hendes burmesiskfødte far forsvinder sporløst fra sit hjem i New York. Familien er dybt bekymret og har ingen anelse om, hvorfor han har forladt dem, eller hvor han befinder sig. Først nogle år senere finder Julia en mulig ledetråd: et ikke afsendt kærlighedsbrev til en burmesisk kvinde.
Julia beslutter sig for at opklare mysteriet om sin forsvundne far og hans fortid. Hun sætter sin karriere på holm og følger sporet til en lille landsby i Burma, hvor hun møder en mand, der tilsyneladende ved en masse om både hendes far og hende selv. I begyndelsen har hun svært ved at tro, at den romantiske skikkelse i den fremmedes beretninger er den samme som hendes følelsesmæssigt reserverede far, men snart går det op for hende, at hans hemmelighedsfulde fortid rummer en kærlighedshistorie, der overgår alt…
At høre hjertet slå er en magisk og opløftende fortælling om modgang og ukuelighed og en kærlighed stærkere end alt andet.