En god dag at flyve er den korte og intense historie om en amerikansk familie, der rammes af en knusende hævn.
I 1984 deltog de to barndomskammerater Eamon Gerraghty og Greg O’Neill i en mislykket bombeaktion mod et hotel i Belfast. Den ene gik i fængsel, den anden gik fri.
Atten år senere flyver den nu løsladte Eamon til USA for at opsøge sin gamle ven og våbenbroder. Greg er netop blevet forfremmet til en ledende stilling i Bostons politi som en anerkendelse af sin indsats den 11. september 2001. Han bor i en fredelig forstad med sin kone og deres tre børn.
Eamon opdager dog hurtigt at konflikterne lurer bag idyllen; Gregs kone føler sig overset og drikker i smug, og den ældste datter har en arabisk kæreste. Han griber muligheden for endelig at stille sin gamle ven til regnskab for fortidens gerninger, og mens Gregs verden langsomt begynder at falde sammen, rykker opgørets time tættere og tættere på …
Greg har en ledende stilling hos politiet i Boston, men hans tilværelses grundlag vakler, da han opsøges af Eamon, som han tidligere har arbejdet sammen med i IRA
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Cæcilie Lassens (født 1971) 11. roman foregår i Boston, hvor irskfødte Greg lever et fredeligt forstadsliv med sin familie. Han har en ledende stilling i politiet inden for terrorbekæmpelse og bliver på en udefinerlig måde urolig, da Eamon dukker op. De var i sin tid sammen om et mislykket IRA-attentat i Belfast, og mens Eamon fik livsvarigt, gik Greg fri og skabte sig en ny tilværelse. Romanen igennem er der en undertone af noget uheldssvangert, og skønt Greg bliver mere og mere utilpas ved Eamons tilstedeværelse, finder han sig stiltiende i den. Ikke før til sidst gør Greg noget, men da er både hans familieliv og hans karriere blevet ødelagt, begge dele med Eamon som katalysator. Tiden er kommet til det endelige opgør mellem dem, både med fortiden i Belfast og med nutiden i Boston, og ved romanens slutning er det et åbent spørgsmål, hvem der egentlig har ødelagt hinandens liv mest. En roman om skæbne, skyld og ansvar, og som altid er Cæcilie Lassen velskrivende og har en historie at fortælle. Alligevel synes jeg ikke, at den helt er på højde med de bedste romaner i hendes forfatterskab. De psykologiske portrætter er lidt stive og overbeviser ikke helt, og det klimaks, der er lagt op til romanen igennem, forløser ikke. God forside, som både vil tiltrække Cæcilie Lassens trofaste læsere og læsere af ny dansk litteratur i almindelighed
