Tavshedens hus foregår i slutningen af 1970'erne i en lille tyrkisk kystby hos den 90-årige Fatma og hendes tjener, dværgen Recep. Handlingen udspiller sig i løbet af en uge, hvor Fatma har besøg af sine voksne børnebørn. I løbet af den uge afdækkes familiens historie, og den viser sig nøje forbundet med konflikter i samfundet, der præges af brydninger mellem vestlig og orientalsk kultur. Men det er først og fremmest en fortælling om livets store spørgsmål: Om at søge efter identitet, om at forstå livet og døden eller forklare historiens gang. Ud over det vægtige indhold kan man nyde Pamuks smukke sprog og hans forunderlige persongalleri. Fortællingen er lagt i munden på fem forskellige personer, og forløbet præges af lange indre monologer med refleksioner eller erindringer. Derfor kræver romanen meget af sine læsere, men den er umagen værd. Har man tidligere læst Pamuk, bliver man ikke skuffet, og bogen kan også anbefales til læsere af for eksempel Proust og anden verdenslitteratur. Orhan Pamuk (f. 1952) er en af vor tids største forfattere. Dette er hans fjerde roman på dansk (den udkom på tyrkisk allerede 1983). Den sorte bog, 1996, regnes stadig som hans hovedværk. Senest udkom Det nye liv, 1998