Selvbiografisk roman om en anderledes barndom i en stockholmsk arbejderforstad i 1950’erne. ”Huset ved Flo-engen” blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1998.
Varm og vidunderlig, socialrealistisk erindringsroman om forfatterens opvækst i en forstad til Stockholm i 1940'erne og 1950'erne, i en familie fuld af vilde ideer og planer
Først med denne bog nr. 10 fik Johansson et gennembrud i Sverige, hvor han er indstillet til Nordisk råds pris for 1998. Bogen hans første på dansk. Det er en erindringsroman og barndomsskildring om hans opvækst i en forstad til Stockholm. Miljøet er materielt meget fattigt, men menneskeligt rigt, med et skarpt skel imellem hans familie med taterblod i årerne, og de han kalder "de almindelige". I centrum er faderen, livsglad, melankoliker, temperamentsfuld halvalkoholiker, tidligere sømand af "de syv have", og nu mest arbejdsløs, forhutlet med anlæg for storhedsvanvid. Det er et hus fyldt af glæde, vilde ideer og planer, hvor alle får oplevelser, sorg og ar for livet. Der er en mor, som køber bøger i stedet for lagner, og en mormor, der læsetræner børnene i den rette socialistiske tro. Alt og alle er forstået af et modtageligt barnesind, og til sidst i bogen rundes de smertlige minder af den voksnes eftertænksomhed. Det er en smuk, stærk socialrealistisk skildring, hvor kernen er en søns forunderlige kærlighed til sin ulykkelige far. Bogen er yderst velskrevet, poetisk og fængslende, og stænk af forløsende humor. Den vil have bred læserappel
Anmeldelse af: Huset ved Flo-engen af Kjell Johansson
Denne lille erindringsroman er værd at finde frem i mylderet af bøger. Kjell Johansson fortæller her om sin familie og sin barndom i en forstad til Stockholm, men det er ikke en fortælling fra stenbro...
