Himlen over Brighton – Nick Cave på landevejen 2008-18 er en personlig og levende dokumentation af de seneste ti år i Caves karriere. Ikke en biografi eller et akademisk essay skrevet i bagklogskabens lys, men derimod en række snapshots af forfatteren, rockstjernen og poeten Cave på scenen. Indfanget midt i sin udfoldelse, i en serie tekster og billeder, som til sammen tegner et enestående nærportræt af Cave og hans arbejde.