Burgundia er en geografisk roman, men det er ikke bornholmsk granit eller sandsten, der spiller hovedrollen, men to bornholmske familier og forbindelserne mellem dem, og de historier de giver anledning til. Det er prægtige løjer, men bag om alle løjerne er romanens tre dele; øen, himlen og havet, først og fremmest en mageløs fortælling om øen Bornholm.
Handlingen koncenterer sig omkring tiden for den store stormflod i 1872 og frem til 1958, hvor en coaster af uforklarlige grunde går under. Coasterens navn er Burgundia, den latinske betegnelse for Bornholm.
Burgundia fortæller ikke bare én historie, men mange historier; om Linderne og de andre, Kofoed med og uden "e," og om de der forsamles i ´Klædeskabet´ i Rønne og til dyrskue i Almindingen. Der er hundredvis af historier. Om kineserne, der går i land ved Arnager, om hvordan de indfødte i Congo lærer at synge bornholmske hjemstavnssange, og historien om, hvordan Ibsker Kirke går i brand, og klokkerne af sig selv begynder at spille Nærmere, Gud, til dig.
Værkets tre dele væver elegant alle historierne sammen med de bornholmske steder. Romanens sprog er i særklasse poetisk og levende, og med Bornholms geografi og beskaffenhed, som det helt centrale omdrejningspunkt, bliver alle dens historier både vedkommende og sammenhængende, uanset om man i forvejen har et forhold til øen eller ej.
