Niels Krause-KjærsTilskueren er en elementært spændende roman, der udspiller sig i et let genkendeligt Århus og vrimler med referencer til aktuelle politiske begivenheder, personer og diskussioner.
Navneredaktøren Jørgen overværer et morderisk overfald midt i Århus, og det viser sig, at ofret er den unge praktikant, som arbejder på samme avis som Jørgen. Praktikanten var tilsyneladende kommet på sporet af en række prominente personers revolutionære fortid, og en af disse er Jørgens ven fra ungdomsårene, Flemming, som Jørgen netop er løbet ind i igen for nylig.
Bogen er alle pengene værd ... Rigtig god fornøjelse!
Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten
Denne roman er vedkommende, underholdende og aktuel.
Per Krogh Hansen i Berlingske Tidende
Avisarkivaren Jørgen Skovby bliver opsøgt af en gammel boligfælle, der gerne ser visse aspekter af sin revolutionære ungdom nedtonet i et kommende fødselsdagsportræt
I en alder af 40 år tvinges vanedyret Jørgen Skovby mod sin vilje til at tage stilling til sin tilværelse. Han bliver tilskuer til et voldeligt overfald, og episoden ripper op i hans venstreorientered...
Forfatteren debuterede i 2000 med romanen Kongekabale om magtkampen i et dansk parti. Han bliver indenfor det politiske spændingsfelt i denne roman, ikke i det partipolitiske, men i det politiske spil der foregår omkring udnævnelsen af en ny generaldirektør, der gerne vil skjule sin radikalt venstreorienterede fortid, hans ambitiøse hustru og tidligere bofæller. En af bofællerne, Jørgen, arbejder på en lokal avis med navnestoffet, en dag bliver han opsøgt og bedt om at redigere i en fødselsdagsomtale, så den politiske fortid udelades. Samtidig bliver en ung journalistelev, der arbejder på en artikel om kendte samfundsborgeres fortid, myrdet. Jørgen overværer drabet på afstand, men han foretager sig intet, før han bliver tvunget til det. Tingene hænger naturligvis sammen og det hele går op i en højere enhed til sidst. Som læser kan man vælge sit fokus flere steder, fx det politiske spil omkring udnævnelsen eller på Jørgens manglende engagement og stillingtagen til livet. Bogen er fyldt med hentydninger til aktuelle begivenheder og diskussioner, og man kan godt blive lidt skræmt af de forbindelser, der antydes i bogen. Det er ofte slående hvor meget fakta, der kan findes i den slags romaner. Det er slet og ret en god dansk roman