DANSKE DIGTERE I ITALIEN
101 digte, en Lyrisk Antologi ved Søren Sørensen
Antologien indledes med Schack von Staffeldts Indbydelse:
Jeg kjender et Land, hvor Himlen saa blaa
Omfavner sin grønnende Mage.
Digtet med motto fra Torquato Tasso udgør 1. kapitel.
ITALIEN hedder det, og det har begejstret danske digtere de sidste 200 år.
FIRENZE er ikke blot et højdepunkt for turister og kunststuderende. Digterne har elsket Dantes og Boccaccios by, særligt symbolisterne og modernisterne.
Også fra Mellemitalien er der skøn poesi, af Ingemann, Jørgen Gustava Brandt og Johannes Jørgensen bl.a., og endnu mer fra ROM som alle fra og med Ohlenschläger har digtet om.
Vesuv og Pompei har tiltrukket H.C. Andersen og Pia Tafdrup, SORRENTO-halvøen med forfatterasylet San Cataldo har sat sine spor i lyrikken, og turen ender på SICILIEN OG SARDINIEN.
Ud over de 101 digte rummer samlingen også en indledning om danske digteres forhold til Italien og dets store digtere, de gamle romerske, de lidt yngre store fra 1300-tallet og 1500-tallet; flere af digterne har et åbenlyst forhold til Dante og Petrarca, andre er mere fortrolige med Shelley, Byron og Keats, Ezra Pound og 50'ernes beatdigtere, men fælles er inspirationen til at skrive.
