Søvnforskeren Albert mener, at mennesker med søvnproblemer kan hjælpe hinanden ved at udveksle deres drømme. Hans teori er, at vi i søvnen alle befinder os i et fælles søvnhav, hvor vores drømme kan overlappe hinanden. Med seks vidt forskellige patienter i en søvngruppe skal teorien nu stå sin prøve. Men Albert har ikke taget højde for, at han også selv drømmer og dermed bliver del af sit eget forskningsprojekt. Eller at det i endnu højere grad griber ind i hans velordnede forskerliv, da han forelsker sig i én af søvngruppens medlemmer; den franskfødte Gaia, der lider af mareridtsagtig søvnterror.