Troels Kløvedals erindringer om en barsk opvækst præget af forældrenes skilsmisse. Om faderen, der blev morfinist og kidnappede Troels og hans storesøster, hvilket endte i skudkamp med politiet og om moderen, der blev nødt til at sende børnene i pleje for at kunne tage en uddannelse efter skilsmissen. Han fortæller også om alle de lykkelige stunder; bl.a. om familiens genforening, hans opdagelse af litteraturen efter i mange år ikke at have kunnet stave, om sit forhold til naturen, mødet med kærligheden og om det at blive far for første gang.
Forfatterens (f. 1943) erindringer fra en omskiftelig barndom og opvækst
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Troels Kløvedal er en god fortæller. Der er en umiddelbar sensitiv ægthed over disse erindringer fra en særdeles omskiftelig barndom og opvækst. I erindringens lyse skær står de tidligstebarneår i familiens skød på Østerbro i København, men efter forældrenes problemfyldte skilsmisse begynder omskifteligheden. Børnehjem og familiepleje - indtil moderen efter endt uddannelse var istand til delvis at samle familien på det af Grevinde Danner stiftede børnehjem i Jægerspris, hvor moderen blev børnehaveleder. Efter moderens tidlige død spredes TK og hans søskende igen, og en nyomskiftelig tilværelse tager sin begyndelse. Nye plejefamilier, ophold på 'Skorpeskolen', læretiden på Helsingør Skibsværft, den første hyre til søs, et givende ophold på Krogerup Højskole,scenearbejder på det første Fiolteater m.m. Især skolen er plagsom for TK, der hellere og med stort udbytte opholder sig i naturen. Det er beskæmmende et læse om velbegavede menneskers helt igennemdårlige oplevelse af deresskolegang - senest også Peter Høeg. Men det er i øvrigt en intens og begivenhedsrig barndom og opvækst med nærkontakt til mange - kendte som ukendte men næsten altidinteressante mennesker. Det er usentimentalt, lærerigt og læseværdigt
