Toril Brekke: Den gyldne tone
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Den gyldne tone

Af Toril Brekke (2019)

Marion er vokset op i et socialt belastet miljø i Oslo. Hun ønsker brændende at komme væk og skabe sig et andet liv end det, der ellers ser ud til at ligge i kortene for hende. Det hele synes at gå, som hun ønsker. Hun bliver lægefrue og flytter til Narvik sammen med sin mand. Alligevel er der ligesom noget, der mangler, og Marion må spørge sig selv, om kedsomhed er den pris, hun må betale for tryghed.

Toril Brekkes roman "Den gyldne tone" er en spændende og realistisk samtidsroman. Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

Kort beskrivelse

Hverdags-realistisk skildring af Oslo-pigen Marion, som forlader sit socialt belastede miljø og bliver lægefrue i Narvik. Romanen stiller spørgsmålet: er kedsomhed den pris vi må betale for tryghed?

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Romanen skildrer en kvindes identitetskrise, da hun efter 12 års ægte skab indser, at hendes liv er blevet ganske anderledes end hun engang drømte om. Marion's baggrund er opvæksten i et hjem,hvor faderen var dranker og moderen tog livet af sig, hun og søsteren blev begge narkomaner. Hun "frelses" af den unge læge Georg og svæver i mange år i en tåge af træthed og børnefødsler og i entrædemølle af trivielle gøremål. Mødet med musikeren Jon opleves som en genfødsel, samtidig indser hun, hvor glædesløst hendes liv med Georg har været - hun har aldrig lært sin mand at kende.Størstedelen af romanen består af tilbageblik på fortiden, hvilket svækker intensiteten. Romanen slutter med en række dramatiske begivenheder: Marion's niece, narkomanen Lisa, dør, Georg forelskersig i en ung kollega, og Marion afslører Jon som en følelseskold Don Juan. Naboen Gretelise's selvmord virker som en påklistret slutning, nogen afklaring af Marions forhold til Georg gives ikke.Nogle fine passager udgørbeskrivelsen af Marion's intense oplevelse af børnene. Hovedparten af romanen er en stilfærdig skildring af en kvindes bevidstgørelse, som rummer paralleller til MariOsmondsen: På vej mod himlen, 1981, dog ikke med samme dybde i personskildringerne. En roman, der kan læses med udbytte af mange, indkøb overalt, men ikke i de store ex.tal
Læs hele anmeldelsen