Når jeg tænker tilbage, lader jeg historien begynde her:
En klar kølig dag i marts måned, på E4 et sted midt i Europa. Jeg var på vej langt væk fra en ulykkelig kærlighedshistorie; jeg ville til storbyen for at glemme, starte forfra; det var en dag som så mange andre i mit liv."
Fortovsmaleren Massimo lever et omflakkende liv, da han en dag møder Michelle på et motorvejscafeteria. Med ét ændres alt for dem begge. De forelsker sig hovedkulds i hinanden og tager til Paris sammen for at udleve kærligheden. Deres rejse og deres hjerter er fyldt med glæde og sorg, lyse stemninger og smerte. Romanen er smuk og poetisk, og undervejs danser kærligheden fra Michelle og Massimo over i læserens hjerte.
Charlotte Inuk er en dansk forfatter, der har skrevet en lang række romaner. Hun debuterede i 1982 med romanen "Maria Mia". I 1993 modtog Charlotte Inuk som den indtil da yngste prismodtager Kulturministeriets Børne- og Ungdomsbogspris. Flertallet af Charlotte Inuks romaner kan ikke desto mindre læses af både unge og voksne.
Fortovsmaleren Massimo møder drømmepigen Michelle på et motorvejscafeteria og sammen tager de til Paris og oplever den store kærlighed, på godt og ondt
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En roman om den store altopslugende og fortærende kærlighed. Massimo og Michelle er begge på vej væk fra en ulykkelig kærlighedshistorie. De mødes i en dunst af fritureos og svedendelastbilchauffører, og begge oplever de, at den anden er Den Eneste Ene. Sammen rejser de videre til Paris, hvor de lever af gademaleri og småjobs. Massimo lider med mellemrum af depressioner ogsammen gennemlever de en, der munder ud i et fælles selvmordsforsøg. Derefter rejser de til Portugal, solen og lyset, og klarer sig at stykke tid, inden depressionerne og mørket definitivt fårovertaget. ,De to hovedpersoner skiftes til at fortælle. Desværre virker denne vekslen i synsvinkel ikke. Hvor det kunne have nuanceret billedet af de to personer, bliver det her til gentagelser.Lotte Inuk skriver meget varieret og meget svingende mht. kvalitet. Hendes beskrivelser giver - hvor de er bedst - farve og liv til personerne, omvendt fungerer det ikke særlig godt, når hunforsøger sig med filosoferen over LIVETOG DØDEN. Her virker det ligegyldigt og frygtelig fortænkt. Et vigtigt element og symbol i bogen er den blå farve. Den bruges konsekvent som varsel og symbolpå den elskedes psykiske tilstand. Alt i alt må det siges at bogen ikke rigtig fænger, i modsætning til andre af forfatterens tidligere bøger, f. eks. Villa Nirvana fra 1984 og Tania Tiara fra1986. Massimo bliver desværre en sort bog i et sort omslag
