Cityfortællinger er en billedroman med fantastiske og eventyrlige fortællinger. Den lader dyrene komme til orde inde i storbyen, hvor miljøet er truet, fordi sammenhængen mellem mennesker, dyr og natur er brudt sammen. Vi møde krokodillerne på 87. etage og den vidunderligt smukke glansfisk, en himmelfisk, som taber al sin skønhed i løbet af kort tid, når mennesket har fanget den og vil bruge den kommercielt.
Cityfortællinger er for litteratur- og kunstelskere i alle aldre, især voksne, som interesserer sig for bæredygtighed og miljø.
Bogen fik 5 flotte hjerter af Politikens anmelder.