En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.
I fjerde og sidste bind af Kai Rosenbergs erindringsværk er det store legebarn for alvor trådt ind i de vokses rækker. Han fortæller om arbejdet på Danmarks Radio, der trods mange års trofasthed og stor insats endte med en brutal fyring. Vi møder blandt andet Kais eksklusive og kreative omgangskreds såsom Soya, Liva Weel, Oswald Helmuth og Ib Schønberg.
Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".
4. og sidste bind af K. R.'s erindringer. Hån døde i 1977. I dette bind fortæller han livligt og underholdende om sine år som filmkomponist og kapelmester ved Folketeatret, Scala og Det NyTeater og om de kunstnere han mødte og arbejdede sammen med dér. Bogen er festlig, folkelig og fornøjelig, men vil sandsynligst finde sine fleste læsere blandt de midaldrende og ældre, som huskerAlstrup, Liva Weel, Emil Reesen, Osvald Helmuth m. fl. og som oplevede teatersuccesser som »Tre små piger«, »Peter den Store« o. a. samt »Onkel Kai«-serierne fra radioen. Bogen kan læses uafhængigaf de andre bind i serien og selvom den er personlig og indeholder nogen bitterhed, dels over radioens behandling af ham, dels over aldrig at være anerkendt som seriøs komponist, giver denmateriale til historien om 30'rne og 40'rnes underholdning, som det vil more mange mennesker at genoplive