Sommeren 1947 på et billigt pensionat i Brooklyn. Stingo, en håbefuld ung forfatter fra Virginia, begynder at skrive på sin første bog. Hans fantasi stimuleres betydeligt af en voldsomt knirkende seng i værelset ovenpå. Der elsker den smukke polske Sophie med sin amerikanske ven Nathan - når de da ikke skændes så det brager. Skænderierne handler altid om den skyld, de hver især bærer på. Sophie, på grund af den måde hun overlevede nazisternes dødslejre på. Nathan, fordi han som amerikansk jøde har levet et trygt liv i USA.
Pressen skrev:
»En fremragende roman. Gør som millioner allerede har gjort rundt om i verden: læs den.« Politiken
»En gribende roman« Weekendavisen
»En funklende og strålende roman, der i et utroligt tempo fortæller historien om svinehunden på begge sider af pigtråden.« Berlingske
Sophie, der overlevede rædslerne i Auschwitz, finder efter krigen sammen med den amerikanske jøde Nathan i New York. Deres samliv ødelægges af hendes skyldfølelse over at have overlevet jødeforfølgelserne
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
W. S. (f. 1925 i Virginia) skrev i 67 Nat Turner, en bog om hvad en nation kan gøre mod en folkegruppe, sydstaterne mod negrene. I denne bog er det nazitysklands behandling af jøderne og denpolske modstandsbevægelse, om ydmygelsen af mennesker der fører til det forfærdelige, at de overlevende aldrig overvinder skylden over at være i live. Sophie er polsk, tør ikke være med imodstandskampen, men havner alligevel i Auschwitz med sine 2 børn, og tvinges her til selv at vælge hvilket barn der skal i gaskamrene. Hun alene overlever og møder i 47 i New York jøden Nathan,skizofren og narkoman, samt bogens forf. som ung. Disse 3, hver for sig strandede mennesker, slutter venskab, og gradvist afdæk-ker Sophie over for forf. sandheden om rædslerne i Auschwitz og detgrufulde valg, hun har fortiet for Nathan, og som fortærer hende med skyldfølelse. Denne bog går helt ned i dybet af de sjælelige mekanismer, langt fra det følelsesfulde i f.ex. »Holocaust«.Styrons tilbagevendende emne:magtmenneskets evne til at suge al fornuft og tænkeevne ud af menneskers hjerne, er mesterligt behandlet her. Det har gyldighed til alle tider, ikke bare under EuropasRagnarok. Bred og episk bog, vægtig og spændende