Romanen bevæger sig mellem emner som selvhad, skyld, skam, fordomme, bodyshaming og selvstigmatisering, men også taknemmelighed, venskab og frigørelse. Læseren får indblik i et barns tanker, følelser og loyalitet både i glæde og sorg. Men også i Freyas udfordringer, der resulterer i selvhad og overspisning, som hun opdager, ikke behøver at være evige følgesvende.
Som barn har Freya det svært med sin alkoholiske mor, som voksen er Freya styret af sin perfektionisme og spiseforstyrrelse, men så kommer en ældre nabokone ind i hendes liv
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Vedkommende bog om problemer i barndommen og overspisning. Bogen fortæller en hverdagshistorie skrevet i et lettilgængeligt, ikke-litterært sprog. Der indgår mange replikskift fra hverdagslivet, som ikke altid tilføjer så meget til historien. De to generationers møde, og ikke mindst hvad de kan give hinanden, vil mange kunne spejle sig i