Hemmeligt tab af modet af attituderne maskerne sløver næsten umærkeligt for tegn ude og inde blotter os ubekvemt ansigt til ansigt
Alt ude og inde hvori vi var og er og tar del diffunderer omkring det ansigt
Intet – af den sædvanlige bevægelse mod uoverskuelig helhed – er til
Ansigt til ansigt taler vi sammen i køkkenkrogen og i haven Og det er tale talen er til og det kan ikke være andet vi svarer til hinanden – uanset hvor lidt eller hvor famlende det kan være
En besynderligt gavmild fattigdom nær ved det tyste – som brisen der rasler med vindueskrogen eller løvet nu – har mærket os samtidigt – og hver især"
Jørgen Gustava Brandts digte i "Ansigt til ansigt" er funderinger over tidens og livets gang. Digteren minder os på sin egen finurlige måde om, at livet bedst leves, når man bærer sine livserfaringer med sig i bevidstheden og er klar til at gribe øjeblikket.
Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Digte om tiden og livets gang, og om stadig at gribe øjeblikket og huske sine livserfaringer
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Til slut i ét af digtene i denne samling kaldes regnen "afståelsens meningsløse/blide kys/i mørket", og afståelse set i forhold til livet handler bogens digte om. Ikke desperat, men den aldrende digters gensyn med alting før set, glæden ved konen, boligen, haven, havet, træernes velkendte former og nu og da den stadigvæk småvrisne poets Jeronimus-lyst til at give verden og mennesket karakter og form. Man læser og hygger sig, og rammes nu og da af små ordlyn og mindelser om forfatterskabet: høj poesi og stramt komponerede bøger. Her er det bare gavmildt og for det meste afslappet, et lille opsamlingsheat, som forsikrer gamle læsere om: han lever endnu, gamle Brandt. Nye læsere derimod skal straks fatte om nogle af de tidligere bøger, eksempelvis Janushoved fra 1962 da digteren var 33 år, som han refererer til i et af digtene i samlingen her, der faktisk hedder "Janushoved"
