"Sidste melding" er en fortælling om en danskers deltagelse i krigen i Burma mod japanerne i årene 1944 - 1946. Bogen bygger dels på forfatterens egne oplevelser fra sin tid i frivillig amerikansk militærtjeneste under anden verdenskrig og dels fra sin oplevelse som udlandsdansker i Kina i perioden 1910 - 1946.
Kai Ibsen (1916-2011) er født i Shanghai som tredje generation i en familie med tilknytning til Kina. Han uddannede sig siden i Danmark på Herlufsholm og Handelshøjskolen og blev efterfølgende ansat i sin fars virksomhed i Manchuriet. Men da 2. Verdenskrig tvang familien væk fra Østen, gik Kai Ibsen i amerikansk krigstjeneste. Efter krigen gjorde Ibsen karriere som eksportchef for Dyrup & Co., et job der førte ham og familien vidt omkring i verden. Kai Ibsen er forfatter til en række skønlitterære og selvbiografiske bøger.
Roman om en danskers deltagelse i krigen i Burma mod japanerne. Bogen begynder i maj 1944 og slutter juni 1946
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
KI, der forrige år debuterede med en glimrende erindringsbog, Den kinesiske tråd, deltog under 2. verdenskrig, som frivillig i den amerikanske hær, i krigen i Østen. Hans oplevelser herfra harudmøntet sig i en lille roman om en dansker, der som medlem af OSS deltager i specialopgaver i Burma og Kina, dels i en commando-aktion mod en bro, dels som kontakt/støtte til kinesiske partisaneri Yunnan-provinsen. Uden forloren helteromantik giver Kl en både spændende og troværdig beskrivelse af et par af de, hver for sig små, men sammenlagt vigtige, aktioner og af den indflydelse, krigenkan få for deltagerne - hovedpersonen overlever krigen, men ikke det nederlag, han føler at have lidt i forholdet til den pige, han traf før krigen. Spændende, og alligevel behersket i sinevirkemidler, placerer bogen sig i den bedre ende af genren. Trykt med en relativt stor og let læselig skrifttype