Forfatteren Arthur Wilkow sætter sig for at skrive en autofiktiv roman, der tager afsæt i mødet med den unge tennisspiller Lenz og deres vej ud af henholdsvis skrive og tennisblokaden. Romanen tager læseren med rundt i hele verden, men det er grænsen mellem virkelighed og fiktion, der bliver mere og mere usikker, jo mere tennisromanen tager form. Mit liv som tennisroman handler om venskab, litteratur og om at være forfatter, men også om at tage chancer og satse alt for kunstens skyld.
“Siden i går har tennisromanen eksisteret på Hawaii som en dagbog. I dag, tirsdag middag, sidder jeg ved et bord og bænkesæt i beton i træernes skygge i parken mellem Waikiki Beach og Diamond Head. Imens jeg holder øje med E., der ligger på stranden cirka 100 meter væk, skriver jeg forsigtigt med blodige fingre og knæ. Hvis man vil bade i havet, er man nødt til at famle sig hen over et skarpt rev, der ligger lige under vandoverfladen, mens bølgerne hele tiden blidt trækker én nedad … når man stiger op af vandet, løber blodet tyndt fra små papercuts og blander sig på huden med det hurtigt tørrende saltvand fra Stillehavet.”
