Danskerne er blevet kåret til verdens lykkeligste folk flere gange – og når vi for en sjælden gangs skyld ikke vinder førstepræmien, er det som regel fordi vi er blevet overgået af svenskere, islændinge, finner eller nordmænd. Man skulle tro at skandinaverne var en gruppe jublende festaber, men lykken er til at overse, torsdag eftermiddag på Knippelsbro, når regnen står i stænger og cyklisterne kæmper om kap med vandmasserne, myldretidstrafikken og fodgængernes paraplyer.
Hvordan går melankoli, livslede og regnvejr i spænd med verdens lykkeligste folk?
Det er hvad den engelske forfatter, journalist og klummeskriver Michael Booth har sat sig for at undersøge. Resultatet er et morsomt, spiddende men også hjertevarmt portræt af finansvikingerne fra Island, af saunafinnerne, olie-nordmændene og de evigt korrekte svenskere – men først og fremmest af de danskere, som Booth har forelsket sig i – i bogstaveligste forstand, i det han har valgt at gifte sig med én af dem og slå sig ned i kongeriget Danmark.
