Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.
Gennem spørgsmål og eksempler fokuserer forfatteren på, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet, mens vi stadig godt kan lide hinanden
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bogen vil ikke have os til at stræbe efter det perfekte parforhold. Men efter et forhold som vi grundlæggende er tilfredse med og trives i. Skrevet i et letforståeligt sprog med interessante henvisninger til kloge folk, som fx psykologen Shirley Glass, der siger "I stedet for at finde den eneste ene - burde vi måske forsøge at være den eneste ene"