Bagsidetekst:
”Er jeg tyk?”
”Nej, du er ikke tyk.”
”Er jeg tynd?”
”Nej, du er ikke for tynd.”
”Er jeg slank?”
”… Du er lige som du skal være.”
”Hvordan er det?”
”Det er fint! Jeg kan li’ dig som du er.”
”Men jeg er ikke slank?”
”Men jeg er ligeglad om du er slank eller tyk!”
”Du er ligeglad!”
”Nej jeg er ikke ligeglad, men for min skyld
må du gerne veje hundrede kilo.”
”Tak. Mange tak, siger jeg bare.”
Anmeldelse af: Mænd er fra Marstal af Jesper Wung-Sung
Fædre og sønner, kammerater og kærester, onkler og nevøer, ægtemænd, slagtere og privatdetektiver. Denne supergode novellesamling handler om mænd, men den kan læses af alle! Jamen, jeg begynder da at...
Forsiden på Jesper Wung-Sungs tredje novellesamling har et sort/hvidt fotografi af en lille dreng i en våd og mudret målmandstrøje, der står lidt fortabt med ryggen til os og iagttager spillet i den anden ende af fodboldbanen. Meget symptomatisk for flertallet af de mandlige hovedpersoner i de velskrevne noveller, hvis længde, fortælleteknik, stilart og tilgængelighed er meget forskellig. Flere kræver koncentration for at gennemskue lag, synsvinkel og grænsen mellem fantasi og virkelighed. Der er surrealistiske, tragikomiske og kærlige portrætter af bl.a. drengene i skolegårdens barske hierarki; den usikre skilsmissefar, der skal være sammen med sin søn; manden der henter en kone i Thailand og frygter naboens dom; lottomillionæren farbror Johnny; ham der drømmer om at køre 301 km på sin knallert for at besøge datteren, men ikke gør det og ham, der har myrdet 49 hunde. Tid og sted varierer i fortællingerne fra den lille provinsby og til bl.a. en tankevækkende beretning om tilblivelsen af det berømte foto af højhusarbejderne, der spiser frokost siddende på en jerndrager svævende højt over Manhattan. Den tidligere debutantprismodtager har endnu engang skrevet en god, varieret, og udfordrende novellesamling om aggressive, modløse, ofte handlingslammede og dagdrømmende mænd fra Mars, nej undskyld Marstal. Kan bruges på linje med de to forrige samlinger
