De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersøger købstædernes økonomi - deres handel, håndværk og begyndende industri. De økonomiske bånd mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem økonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den særlige borgerlige kultur fremstilles i købstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevældens magtkrav. Bogen afsluttes med en række analyser af købstæderne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.
