Mallory kan ikke lide at tale. Hun har stadig ar efter de år, hvor hun boede hos en voldelig plejefamilie. Og arrene havde været flere, hvis ikke det var for det andet plejebarn, Rider, der tog de fleste tæsk for hende.
Det er nu fire år siden, at et sidste voldeligt opgør splittede plejefamilien ad, og Mallory og Rider har ikke set hinanden siden.
Mallory er blevet adopteret af kærlige plejeforældre og har tilbragt fire år med privatundervisning. Først nu er hun klar til at møde sin omverden. Møde jævnaldrende unge, der kan hjælpe hende ud af den skal, hun har gemt sig bag i så mange år.
Hendes mål er enkelt: Hun skal finde sin stemme igen. Hun skal sige fra, sige til, og ikke mindst turde sige sin mening.
Hun er klar. Men så ... står Rider der pludselig. Stærke, modige, trygge Rider, som hun ikke har set i fire år.
Rider er populær, selvsikker, elsket - og ikke mindst enormt beskyttende over for Mallory.
Mallory er forvirret - og Rider synes heller ikke helt sikker på, hvad de nu betyder for hinanden.
En bog om at finde sin egen stemme - og ikke mindst at lytte til andres.
