Irene er en benhård karrierekvinde omkring de 40 år. Hele livet har hun arbejdet målrettet på at blive til noget. Og ikke mindst blive uafhængig af andre. Men netop som hun takker ja til drømmejobbet, begynder facaden at krakelere. For ikke at tabe ansigt foran sine kollegaer, rejser Irene til et kursted, som hun har fået anbefalet. Men da Irene ankommer, er hun den eneste på stedet. Lidt efter lidt dukker flere personer op, ligeså gør spørgsmålene og ikke mindst fortrængningerne.
Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er temaer i hans romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.
Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.
Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.
Skuespil. I en let surrealistisk ramme, et kursted på en ø ved Jyllands vestkyst, mødes Jytte og Irene, som begge, men på hver sin måde, er ofre for tidens karriere- og identitetsræs
Dette seneste stykke i Erling Jepsens lange produktion er blevet til på den måde, at forfatteren har lavet nogle nøglescener, som skuespillere og instruktør så har improviseret over, hvorefter det hele er blevet gennemskrevet igen. Det har åbenbart fungeret godt, for stykket er meget effektivt teater, knapt og præcist, med mange gode replikker og sans for, hvad en sekvens kan bære, og hvor og hvordan den skal slutte. Som det jo for resten er Jepsens kendemærke. Stykkets handling udspilles på et mystisk kurhotel på en ø i Vesterhavet, halvt realistisk, halvt surrealistisk eller symbolfyldt, f.eks. med et forunderligt rum, hvor en fascistisk, liderlig kæmpekanin levendegør de fortrængninger, der skal bearbejdes for at gøre livet helt. Hovedpersonen er karrierekvinden Irene, der, må vi tro, gennem kærlighed får helet det, hun har sat til ved at være endimensionel i sin konkurrencementalitet. Modsat hende findes Jytte, hvis univers er amerikanske soapoperas, som hun er flygtet ind i og bliver i, til hun går til grunde. At en form for kærlighedskabale går op, skyldes en slags holbergsk tjenerpar, det er jo teater. Kort perspektiverende og fortolkende forord af Pernille Bøg. Anvendelig som Jepsens tidligere udgivelser på forlaget
