Året er 1537. Den engelske konge, Henrik den Ottende, har omsider fået en søn og kongeriget en arving. Men dagen får en ganske anden betydning for maleren Hans Holbein. Han genser Thomas Mores datter, Meg, og bliver vidne til et drabsforsøg på pigen. Kun i besiddelse af en indgraveret kniv som det eneste spor, sætter Hans ud for at finde svaret på, hvorfor nogen ønsker Meg død. Da dronningen dør i barselssengen, bliver han pludselig viklet ind i dramaet om udvælgelsen af kongens næste hustru.
Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.
Historisk roman om politiske og religiøse intriger i London på Henrik den Ottendes tid, som de opleves på første hånd af maleren Hans Holbein den Yngre (1497-1543)
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Skæbnegalleriet er en historisk roman fra 1500-tallets London og en rigtig god og underholdende sådan. Gennem hovedpersonen, den tyske portrætmaler Hans Holbein den yngre (1497-1543), fortælles en spændende og farverig historie om politiske og religiøse intriger. Holbein er en efterspurgt maler, også af de kongelige og adelige. Kongen er Henrik den Ottende (ham med alle konerne og kun én søn), og Holbein får til opgave at portrættere mulige dronningeemner i det ganske Europa. Da han af Cromwells folk bliver tvunget til at forskønne den grimme Anna af Cleve, ser hans dage ved hoffet ud til at være talte. Samtidig pines han af et drabsforsøg mod en gammel ven, Meg, som er datter af Thomas More (ham med Utopia), et drabsforsøg der tilsyneladende har bund i religiøse konflikter. Omkring Holbein er der et stort og broget persongalleri, hvoraf en del er faktiske, historiske skikkelser. Alt er skildret med stor detaljerigdom, hvadenten det gælder kunstnerens arbejde, hverdagsagtige trivialiteter eller skik og brug, og Skæbnegalleriet vil være en lækkerbidsken for de mange læsere af historiske romaner. Den er velskrevet og grundigt researchet, og at der optræder virkelige, kongelige personer, gør næppe interessen mindre. Blot undrer det mig, at forsiden ikke er mere spændende, end tilfældet er: Et gråt stiliseret gadeskilt (lavet af Holbein) på gul baggrund
Saft og kraft i denne roman fra 1600-tallets London. Hans Holbein bliver beskrevet så levende og farvestrålende som hans egne portrætter. Tiden er 1530erne, stedet London. Henrik den VIII har netop få...