Martin Paludans apokalyptiske roman Vi vågner i Sibirien udspiller sig på afgrunden af en vinter, der tilsyneladende vil stoppe livet, som vi kender det.
I romanens prolog befinder fortælleren sig i et hus et sted uden for Aarhus, hvor han forbereder sig på at overleve så godt som muligt. Samtidig henvender han sig i skriften til et du, som han ikke længere er
sammen med.
Herefter følger vi historien om mandens forelskelse i netop dette du, som vil noget andet og mere med samfundet end han selv. Vi følger dem gennem en tid, hvor Danmark gradvist går i opløsning, og hvor deres forskellige måder at forholde sig til kriser, politik og religion bliver afgørende for deres forhold. Den kvindelige hovedperson bliver en central figur i et diffust oprør, men fortælleren drømmer om en småborgerlig tilværelse. Alt imens verden gradvist sner til, og forestillingen om en normal tilværelse fremstår alt mere desperat.
Kvindens og mandens forskellige livssyn bliver afgørende for den måde, de forholder sig til sammenbruddet; samfundets såvel som deres eget.
Vi vågner i Sibirien bevæger sig i spændet mellem virkelighed og fantasi.
