Den 75-årige kunstner, Daniele Mallarico, skal passe sit fireårige barnebarn i Napoli. Mario er en opvakt og livlig dreng, der forsøger at få sin morfars opmærksomhed. Men Daniele er distræt og gnaven. Hans arbejde med nogle illustrationer går dårligt, og opholdet i den lejlighed hvor han er vokset op, får fortidens valg til at træde frem i et nyt lys. Et harmløst drilleri fra Marios side får afgrunden til at åbne sig under ham. En klog, varm og også meget morsom roman om en aldrende mands kamp for at forsone sig med det liv han har levet – og de liv han ikke har levet.